 |
 |
 |
 |







 |
|
|
|
|
Albano |
|
|

(306-337). Byen blev i 460
bispesæde, men efter Romerrigets undergang er byen flere gange blevet
ødelagt af goterne og andre stammer, der invaderede den italienske
halvø. Fra 946 til 1697 blev byen behersket af Savelli-familien, dette
er dog med afbrydelser, da byen adskillige gange ødelægges i de
indbyrdes kampe mellem de førende romerske familier. Byen købes i 1697
af pave Innocenzo XII; (1691-1700)
og lægges ind under
pavestaten og herefter
følger byens historie Pavestatens frem til 1870. Byen blev
stærkt beskadiget under 2. verdenskrig.
Seværdigheder i byen.
Fra Genzano/Velletri
kommer man til Albano ved Borgo Garibaldi, hvor der straks kan holdes
tilhøjre til Via Cavour, hvor man kan parkere overfor Villa Ferrajoli (Museo
Civico). Hvis man kommer med bussen fra Genzano standser den ved
stazione, der ligger lidt syd for hovedgaden. Kommer man fra Rom eller
måske nord om byen er der parkering på Piazza Sabatini eller Piazza
Mazzini, der begge ligger omkring domkirken.
Villa Venosa-Boncompagni blev bygget i 1857 og parken blev
anlagt i 1885. Nu kaldes byg-ningen for Villa Ada og parken Parco
Comunale
Uanset om man parkerer
i den ene eller anden ende af byen, vil en gåtur frem og tilbage ad
hovedgaden Corso Matteotti og Borgo Garibaldi være ca. 2200 meter og vil
man spadsere til den "yderste" seværdighed det romerske "anfiteatro" så
vil turen blive forlænget med 1200 meter.
Cattedrale di S. Pancrazio
(Duomo)
Den oprindelige kirke "S. Giovanni Battista" blev bygget i 334-336 af
Konstantin den Store, men kan forsat se resterne af de oprindelige
fundamenter. Den er ombygget flere gange og optræder i dag som
"barokkirke”. Facaden er fra 1722 og tegnet af Carlo Buratti. Det indre
er ombygget i 1854. Udsmykningen er ikke epokegørende, men der er
følgende seværdige ting:
·
Apsisbillederne er udført af Pietro Gogliardi (1809-90)
I midten: S.
Pancrazio's apoteose
t.v.: S. Helena
med korset (Korsets mysterium)
t.h.: Konstantin
ser korset
Der er en række
billeder som:
·
Fontebuoni (1580-1626): Bebudelse med S. Biago og S.
Girolamo
·
Ubekendt, c. 1610: Madonna del Rosario med S. Pancrazio og
S. Domenico
·
Ubekendt, midt 18. årh.: Madonna del Rosario og helgener
·
Gaspard de Crayer: Begrædelse
·
A. Milani (1675-1749): Madonna med S. Bonaventura, S.
Carlo og S. Pietro Igneo
·
A. Milani: Madonna del Suffragio med S. Gregorio og S.
Luigi Gonzaga
·
Giuseppe Chiari (kreds): Korsfæstelse
·
G. M. Morandi (1622-1717): S. Tommaso da Villanovas
godgørenhed
|
 |
Fra Duomo går man ind
mod centrum ad Via de Gasperi ved ad anden vej på venstre hånd
holdes til venstre op til
Chiesa di S. Maria della
Rotonda
Kirken er bygget i dele
af ruinerne fra kejser Domitians villa og Castra Albana, den blev
indviet første gang 1060, kampanilen er fra det 12. årh. Kirken er en
rundkirke udstyret med fire nicher med udsmykning.
·
Apsis. En freskocyclus fra15. årh. med fem billeder fra
"Korsets historie"; herover en "Dommedag".
·
byzantinsk Madonna, 8. årh.
·
fresko: Anna Selvtredie; Maria med barn omgivet af 2
helgener.
Efter besøget i S.
Maria della Rotonda tilbage til Via de Gasperi, hvor man også kan se
|
|
Palazzo
della Curia Vescovile (del cardinale Lercari)
-atrium med stuk: 1726
-fire antikke statuer: Hygiea, Hercules, satyr, Meleager
-I 'Casino Lercari' malerier af Filippo Raguzzini (1680-1771)
-foran paladset et eksedra fra det 18. årh.
Der fortsættes ad
Via de Gasperi frem til
Porta Pretoria
Resterne fra
hovedindgangen til "Castra Albana" med tre buer flankeret af tårne.
Porten blev slemt beskadiget under bombardementet i 1944.
Man går højre om Porta
Pretoria ned til Corso Matteotti ved Palazzo Savelli (nu
Municipio) c. 1200 på den anden side ligger |
 |
|
S. Pietro
Chiesa di S. Pietro
Kirken blev bygget i perioden 514-527 og man anvendte en rektangulær
aula i Settimius Severus antikke termeanlæg "Cellomaio". Kirken blev
restaureret i midten af 1800-tallet og man bevarede det gamle træ-loft
og de antikke buer i væggene.
Inden for er der følgende seværdigheder:
·
I venstre side: en romersk sarkofag fra 3. årh. der er
genanvendt som alter
·
I højre side: Parti af fresco med helgener og
korsfæstelsesscene fra det 13. årh.
·
Et gravmonument for Savelli'erne (1544-1547)
·
Billede tidligere tilskrevet Gherardo delle Notti (Gerard
van Hont-horst 1590-1656): Madonna med barn og helgener.
Bag ved kirken ligger
den store Parco della Rimenbranza med Fontana dei Delfini.
Delfinerne blev fundet i 1884 oppe ved Cisternone og indgik så i et
fontæne der tidligere stod foran Palazzo Doria Pamphili, men i
1932 blev fontænen flyttet til denne park. |
|
Villa Ferraioli
Oprindelig hed
bygningen Casino Benucci, den blev opført af arkitekt: Gaspare Gasparoni
omkring 1834 med en smuk nyklassicistisk park. Bag ved villaen finder
man Fontana del Museo Civico ligeledes fra 1800-tallet. I dag
anvendes bygningen til det lille, men meget spænden-de Museo Civico, der
præsenterer ting fra de mange udgravninger af antikkens villaer. På
museet kan man løse billetter (med fører) til to enestående
seværdigheder Cisterone (en kæmpemæssig vandbe-holder) og
catacombe di S. Senatore, begge steder er absolut et besøg værd selv
om guiden kun taler italiensk eller meget lidt engelsk. Der findes dog
en engelsksproget folder på museet.
Vejen til katakomberne
går ud af Corso Garibaldi mod Genzano indtil den første "vejgaffel",
hvor der holdes til højre. Før man når frem til S. Maria della Stella
ligger der resterne af et antikt gravmæle på venstre hånd.
|
|
Tomba degli Orazi e Curiazi
Ifølge legenden (hos
Livius) er der tale om et antikt gravmæle for tre romerske og tre
albani-brødre, der kæmpede for hver sin by (Rom og Alba Longa), men med
sejr til romerne. På det rektangulære podium af kvadere står en
afstumpet stenkegle på hvert hjørne og en højere støtte i midten. Det
hele er restaureret i 1836.
Chiesa di S. Maria della Stella
Oprindeligt et romitorio og kloster, der i 1561 blev overtaget af
Carmelitterordenen. Til højre for kirken er der anlagt en speciel
kirkegård (Cimitero della Stella) for dem der døde under en pestepidemi
i 1700-tallet. Inden for i kirken finder man et
·
alterbillede: Maria, 1400-tallet. |
 |
 |
Men det vigtigste
finder man under kirken
Catacomba di S. Senatore (eller
Cimitero della Stella)
Katacomberne blev
opdaget i 1720, men dateres tilbage til 3. årh. og omtales i en "guide"
fra midten af det 7. årh. som et sted hvor der er begravet utallige
helgener og martyrer. Denne beskrivelse er den tidligste information,
der findes om katacomberen i Albano ved
|
|
|
Via Appia. Endnu i det 6. årh.
blev der foretaget begravelser men i det 8-9. årh. sluttede dette med få
undtagelser. I det 12. årh. blev katakomberen brugt til andre formål som f.eks
skjulested, når middelalderens krige rasede i og uden for Rom.
Herefter glemte man alt om katakoberen indtil den blev genopdaget i
1571, hvorefter man påbegyndte en udforskning og en udgravning der
kulminerede omkring 1868 med arkæologen G.B. de Rossi. Mange af fundene
fra udgravningerne vises i dag på Museo Civico. |
|
|
Katacomberen består
ikke som man normalt af lange gange med gravkamre langs siderne, men af
større eller mindre hvælvninger i den vulkanske stenart (Lapis Albanus),
alt er helt irregulært rettet efter, hvor hvælvingerne er opstået.
Indgangen til katacomberen på Via Appia Antica er den oprindelige med
en stentrappe, der fører ned til den centrale krypt til venstre for
trappen. I denne krypt, der får lys fra en skakt, blev de første
begravelser foretaget i det 3. årh. før end katacomberen blev planlagt i
det 4. årh. I denne centrale krypt er der en smal niche udsmykket med et
vægmaleri, der kan dateres til et sted mellem slutningen af det 4. årh.
og begyndelsen af det 5. årh. Billedet forestiller en ung mand med en
gylden glorie, sandsynligvis helgenen S. Senatore, til hvem den
ovenliggende kirke var dedikeret.
På den venstre væg i
nichen er der et stort vægmaleri forestillende Kristus omgivet af 4
helgener fra Albano (S. Smaragdus, S. Paolo; S. Peter og S. Lorenzo) og
2 "sponsorer" af den kristne menighed i Albano. Billedet er dateret
til slutningen af det 5. årh. eller begyndelsen af det 6. årh. og i
stilen anes en begyndende påvirkning fra Byzantinsk kunst. |
 |
|
Billedet i den centrale
apsis forestillende Kristus (Pantocrator), Maria og S. Smaragdus er
tydeligt byzantinskt i sit udtryk. Det er dateret til det 11.eller 12.
årh. i en periode, hvor biskoppen af Albano var Cardinal Basil af
græskorientalsk oprindelse. |
|
Efter besøget i
katacomberne vender man tilbage til museet og Via Cavour. Hvis man skal
besøge Cisterone ledes man op ad Via S. Francesco, hvorfra man
kan fortsætte til Anfiteatro Romana, og derfra til Chiesa dei
Capuccini og videre nedad mod byen til S. Paolo.
Herfra går Via L.
Murialdo direkte ned til Duomo.
Cisterone
Denne imponerende
cisterne er konstrueret af kejser Settimius Severus (193-211) for at
opsamle vand til den Castra Albana og den 2. legione Partica. Cisternen
fik sit vand fra to aquadukter, der løb gennem siderne af kraterranden
omkring Albanersøen. Cisternen er opbygget i 5 store "skibe" adskilt af
i alt 36 søjler i 4 rækker, længden varierer fra 47,90 meter til 45,50
meter og bredden fra 29,62 meter til 31, 90 meter og dækker 1.436,50
kvadratmeter og den kan rumme omkring 10.132 kubimeter vand. Dette er
den eneste cisterne der fortsat fungerer på trods af en 2000 årig
historie. |
 |

Chiesa og abbadia di S. Paolo
(Santuario di S. Gaspare)
Kirken og kampanilen er
bygget i 1282 for kardinal Giovanni
Savelli
den senere paveOnorio IV. Kirken blev kraftigt ombygget i 1769 af
kardinal Marcantonio Colonna. Kampanilen er på et senere tidspunkt
blevet forhøjet. I 1821 blev kirken og klostret overdraget til
Congregazione fondata da S. Gaspare del Bufalo (romersk missionær
1786-1837, begravet i kirken).
Inden for kan man se
følgende:
·
Guido Reni:
”S. Michele”.
·
Pietro da
Cortona “Il
Battesimo di S. Paolo della Cecità”.
Måske er
begge billeder kopier, og de originale findes i
S. Maria della Concezione - på Via
Veneto i Rom.
|
 |
|
Chiesa dei Cappuccini
Bygget 1618-1635 af
Flaminia Colonna Gonzaga, som også er patrona della chiesa og kirken
blev oprindeligt indviet til S. Francesco e Bonaventura. Klostret ligger
for enden af en lang allé - Via S. Francesco da Assisi - der udgår nede
fra byens hovedgade. Det udgør et fast sluttet anlæg, som et gejstligt
kastel. Kirkens facade er blot en skærm, ingen detaljer gør sig
bemærkede, skønheden i denne gruppe hvide bygninger beror alene på
kubens enkle samspil og placering i landskabet.
Inden for
·
Højalter: Gherardo delle Notti (1590-1656): ”S. Francesco
og S. Bonaventura præsenterer Flaminia Colonna for Maria” i billedets
baggrund ser man Palazzolo og Monte Cavo. Billedet er signeret og
dateret 1618. Det er bestilt af Flaminia Colonna Gonzaga.
·
Sidekapel: ”berninisk” marmorpresepio (ca.1635) af Andrea
Bolgi (1606-1656) og Stefano Speranza (aktiv ca.1635-ca.1677)
·
I sakresti: F. Barocci: ”Kristus og Maddalene” (1590).
|
|
Anfiteatro Romano
Det romerske teater
bygget i midten af 200-tallet i forbindelse med Castra Albana.
Og så kan man uden for
turen besøge endnu et par kirker og paladser, som man måske møder på sin
vej.
Chiesa di S. Maria delle Grazie
Tæt ved Museo Comunale.
Kirken tilhører oprindeligt franciscanerne, men nu fungerer bygningen
som et nonnekloster.
·
Cappella del Rosario: billed af ubekendt, 1610-1620:
Madonna del Rosario og helgener
·
Cappella di S. Lucia: billede af ubekendt, 1600-1610: S.
Lucia, S. Catarina d'Alessandria og S. Francesco di Paola
·
Cappella della Madonna di Loreto: billede af Sebastiano
Conca (1680-1764): ”Madonna di Loreto con S. Ignazio og S. Francesco
Xaverio”
·
Cappella del S. Girolamo: L'Immacolata Concezione,
ubekendt maler fra 2. halvdel af 17. årh. |
|
Villa / Palazzo Corsini
På venstre side af Via Garibaldi når man kommer fra Arizzia.
Tidligere tilskrevet
arkitekten Ferdinando Fuga (1699-1780), han arbejdede også på Palazzo
Corsini i Rom. Nu tilskrives byggeriet Paolo Posi, Siena (1. halvdel af
1700-tallet. Udsmykningen af repræsen-tationssalene tilskrives Giovanni
Battista Marchetti fra Siena.
Vest for Albano finder man
Castello Savello,
der var hovedsæde for
Savelli familien fra 12. til 15. årh.
Familien har haft tre paver Gregorio II (715-731), Onorio III (1285-87)
og Onorio IV (1285-1287). Forskellige familiemedlemmer besatte det
vigtige embedet 'Custode del Conclave' i en årrække mellem 1430-1712.
|
|
 |
 |
 |
|
|