|
Frascati |
|
•
Albano
•
Ariccia
•
Castel Gandolfo
•
Genzano
•
Grottaferrata
•
Lanuvio
•
Marino
•
Monte Comprati
•
Monte Porzio
•
Nemi
•
Nemisøen
•
Palazzolo
•
Rocca di Papa
•
Rocca Priora
•
Tuscolo
•
Velletri
 |
Frascati - beliggende
327 meter over havet - er måske den mest berømte og populære by i
Castelli Romani, kendt for sine smukke villaer og sine verdensberømte
hvidvine. Byen er anlagt på brede terrasser med panoramiske udsigter ind
mod Rom og ud til Sabinerbjergene. Byen er opstået i de første
århundrede f. Kr. på ruinerne af de store romerske patriciervillaer, den
har på grund af sit gode klima og beliggenheden nær Rom været et mål
både for italienske og udenlandske turister.
Historiske noter.
Frascati er nævnt første gang i et historisk dokument "liber
Pontificalis" fra midten af 800-tallet i den periode hvor paverne
S. Leone IV
(847-855; pave nr. 103) og
Benedetto III
(855-858; pave nr 104) bekæmpede saracenernes invasion af Rom.
Den gang hed byen Frascata og have tre kirker S. Vicenzo, S. Sebastiano
og S. Maria, hvoraf den kun sidste kan genfindes i S. Maria in Vivario,
der er rejst på resterne af et antikt "varium" vandtank for en romersk
villa, hvis to terrasser fortsat kan ses i bybilledet. Denne villa
omtales både hos kejser
Domiziano
(81-95) og kejser
Septimo Severus
(193-211). |
 |
| |
Byen var skæringspunktet for de
antikke veje som forbandt Rom med Tuscolo og Labicanus og Albanus med
via Latina, selve skæringspunktet skulle være, hvor nutidens Piazza S.
Pietro ligger. På dette sted skulle ifølge traditionen have ligget
toppen af den store antikke villa, som Anicius Tertellus overdrog
til S. Benedetto i 500-tallet. For denne gave skulle de benediktinske
munke opføre en ny kirke og et kloster på villaruinerne. Der er dog
meget små eller ingen spor af Frascati fra antikken eller den tidlige
middelalder, der kan bekræfte traditionen. Den første dokumentation om
byen findes først i ovennævnte "Liber Pontificalis", hvor byen omtales
som en del af pavestaten.
Byen
Tuscolo blev ødelagt i 1191 i
forbindelse med de forbitrede kampe mellem paven og kejseren om retten
til investitur, de romerske adelsfamilier indbyrdes magtkampe og pavens
kamp mod den romerske republik. I denne forbindelse flygtede mange
indbyggere til den nærliggende Frascata, der dermed fik et opsving i sin
udvikling.
Pave Innocenzo III (1198-1216 pave
nr.176) erklærede S. Maria in Francata for en del af Capitolo
Lateranense, og i perioden mellem slutningen af 1100-tallet og
begyndelsen af 1400-tallet blev kirken rekonstrueret og dens smukke
klokketårn fra 1305 er Frascatis mest betydningsfulde middelalder
monument.
I 1354 blev Frascati involveret i
Cola di Rienzos
kamp mod Colonna-familien om genskabelsen af en romersk republik, da
byen husede hans infantari - og bueskyttetropper. Gennem hele den
periode (1305-1425) hvor pavemagten var flyttet til Avignon, var
Frascati bedre kendt som "Castrum" en simpel fæstning ejet af
Colonnafamilien indtil magten overgik til
pave Pio_II (1458-1464; nr. 210), der
gav byen en fæstningsstruktur med beskyttende mure. Men efter Pio II's
død vendte Colonnafamilien med Marcantonio Colonna tilbage for kort
periode omkring 1515. Kort efter overtog Farnese-familien med pave
Paolo III (1534-1549; nr. 220) magten
over byen og kaldte den "Tusculum Novum" samtidig med at familien
gennemførte en ny byplan. Dette blev en opgave for Antonio da Sangallo
(il Giovane). Dette ændrede totalt byens image, da man nedbrød mange
dele af murene og befæstningerne, og efter afslutningen på det store
kirkemøde i Trento 1559, begyndte de
rige romerske familier at investere i arbejder med stor social prestige.
Dette gav anledning til et stort antal villabyggerier i renaissance-
eller barokstil i hele Castelli Romani. Frascatis rolle som "service
område" for de mange villaer betød en ekspansion af byen ned ad
bakkesiderne og en styrkelse af byens centrum, hvor S. Pietro blev
indviet i 1593 og overtog rollen som domkirke efter S. Maria in Vivario,
som efter byudvidelsen lå uden for centrum. |
|
| |
De følgende århundrede forløb - med
få undtagelser - uden de store historiske hændelser i byen. I 1849
blev byen besat af franske tropper - de skulle hjælpe
Pave Pio IX mod Garibaldis tropper. I
1856 nåede jernbanen fra Rom frem til byen og efter Pavestatens
fald i 1870 blev Frascati indlemmet i Kongeriget Italien.
I 1941 blev Frascati dramatisk
involveret i 2. Verdenskrig, da den feltmarskal Kesserling opslog sit
hovedkvarter i byen og der blev anlagt antiluft-skyts bastioner på de
højtliggende områder. Da Italien overgav sig den 8. september 1943, blev
byen udsat for et kraftigt og ødelægggende bombardement.
|
 |
| |
En rundtur i byen
Man kommer ind i byen
fra Piazza Marconi, hvor der er mange parkerings-pladser og
krydsende busser fra alle dele af området. Op til pladsen ser man
Palazzo Civico og den kommunale park med Villa Torlonia.
Villa Torlonia
I henhold til
traditionen er villaen opført på en række grunde der tilhørte Lucullus.
Hele området blev i 1563 købt af Annibal Caro, der opførte en villa.
Under 2. verdenskrig blev villa og park helt ødelagt, i dag er parken
reetableret og tilhører de lokale myndigheder og fungerer som en
offentlig park
Fra Piazza Marconi
holdes til højre ind på Piazza Roma, hvorfra man fortsætter op ad Via
Palestro eller Via Battisti til Piazza S. Pietro. |
 |
| |
S. Pietro (Duomo)
Kirkebyggeriet blev
påbegyndt i 1598, kirkens barokfacade blev tegnet og opført af Girolamo
Fontana (1669-1701). Kirken er formet som et græsk kors, der er nogle
seværdige værker:
·
2. kapel th: Crocifisso fra XII årh.
·
3. kapel th: ”Madonna” tillagt
Domenichino
·
Over hovedalteret - Ferrucci: "Peter får overdraget
nøgler til Himmerriget". Et relief fra 1612.
·
2. kapel tv: "Madonna del Gonfalone" fra XIV årh.
·
Gravmonument for Prince Charles Edward Stuart (død 1788),
der sammen med broderen Henry tabte slaget ved Culloden i skotland i et
forsøg på at genvinde den engelske trone til den katolske
Stuart-familie. Henry blev senere i 1747 af pave Benedetteo XIV udnævnt
til kardinal og biskop af Tuscolo. Både Charles og Henry er dog endeligt
begravet sammen med faderen James III i Vatika-nets grotter og i S.
Pietro har Canova udført et gravmæle udformet som en pyramide.
For enden af pladsen
ved den store fontæne holdes til venstre mod Piazza Gesu. |
 |
Chiesa del Gesù
Facaden af travertin er
et værk af
Pietro da Cortona. Kirken er opbygget
som et latinsk kors med et enkelt skib. Kirken er "consecrated" til
kardinal Enrico Duke of York, biskop af Tuscolo i 1773. Indenfor er der
fresker i absis og krydshvælv af
Andrea Pozzo og på væggene af
hans elev A. Colli.
Fra Chiesa del Gesù
holdes der venstre om kirken ad Via Caroli ned Via dell Olmo, hvor
Piazza Mercato ligger til højre, men holdes til venstre kommer man
ligeud til Piazza Paolo III, hvor man kan se campanilen til S. Maria in
Vivario.
|
 |
|
S. Maria in Vivario.
Kirken er opført af
pave Clemente V (Pave nr. 195 1305-1314. Han blev af den franske
kong Filip den Smukke tvunget til at flytte pavetolen til Avignon) på
resterne af en antik kirke. Facaden er fra 1700 tallet men den lille
romanske kampanile er fra kirkens opførelse.
Ved siden af den lille
S. Maria in Vivario ligger så
Rocca
Fæstningen med de tre
tårne er oprindeligt en del af det middelalderlige forsvarsværk ombygget
i det XV årh. til Palazzo Vescovile.
|
|
Chiesa di S. Francesco.
Kirken ligger lidt uden
for byen på vejen ud til Villa Tuscolani eller Villa Aldobrandini (se
nedenfor). Fra Piazza Marconi går man ud ad Viale Cattone og lidt efter
ved Villa Lancelotti drejer man til højre op ad Via Guglielmo
Massaia. Her passerer man en sideindgang til Villa Aldobrandini
før man når frem til kirken.
Den blev opført i 1575
på resterne af en antik villastruktur. Som de øvrige kapucinerkirken har
også denne en facade der står som et smalt rektangel på en akse under en
trekantsgavl. Inden for er det enkelt skibet kirkerum et
manieristisk
mesterværk af Guilio Romano og Pomarancio. I
det tilhørende kloster har kardinal Guglielmo Massaia oprettet et
missionsmuseum "Museo Etiopico".
Efter besøget er der mulighed for at se op
til Villa Tusculana, hvis hovedindgang ligger få skridt over
kirken. |
Palazzo Vescovile |
|
Berømte villaer uden for Frascati.
Der er desværre ikke
besøgsmuligheder ved ret mange af nedenstående bygninger.
Villa Aldobrandini
Hovedindgangen til
haven og den lange allé op til villaen ligger på Piazza Marconi, fra
denne plads køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via
Massala der følges op til villaens sideindgang.
Villa Aldobrandini blev
købt af pave
Clemente_VII (1523-1534) og givet til
hans nevø kardinal Pietro Aldobrandini, som betaling for hans
diplomatiske arbejde med at få fyrstedømmet Ferrara ind under
pavestaten. Bygningen er tegnet af
Giacomo delle Porta (1540-1602)
og opført under ledelse af
Carlo Maderno og Giovanni Fontana i de
første 10 år af 1600-tallet. I forbindelse med villaen tegnede Giacomo
della Porta også et halvcirkulært ninfeo. |
 |
|
Villa Falconieri.
Fra Piazza Marconi
køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man ved en vejgaffel
holder til højre over i Via Borromini, der så fører ud til villaen.
Dette er den første af
villaerne i Tuscolo grundlagt mellem 1545 og 1548 af Alessandro Ruffini,
biskop af Melfi. Villaen overgik senere til Falconieri familien, som lod
Borromini restaurere og ombygge
bygningen. Indenfor er villaen udsmykket med fresker af C. Marotta, C.
Ferri og P. Ghezzi. Bygningen blev slemt medtaget under 2. Verdenskrig.
I dag huser bygningen The European Educational Centre.
Villa Tuscolana.
Fra Piazza Marconi køres ud
af Viale Cattone (modsat parken) til man møder Via Massala der følges
forbi Villa Aldobrandini helt ud hvor vejen drejer ned mod S. Francesco
(med Museo Etiopico). Villa Tuscolana eller Villa Rufinella blev bygget
for kardinal Rufini efter tegninger af Luigi Vanvitelli.
|
 |
|
Villa Borghese
Fra Piazza Marconi køres ud af Viale Cattone (modsat parken) til man
efter et stort haveområde holder til venstre ad Via Canina og i det
næste kryds holder til højre ad Viale Consalvi der fører ud til villaen
der ligger på højre hånd. Villa Borghese blev grundlgt i 1604-1605 af
Ferdinando Taverna, men blev hurtigt købt til kardinal Scipione Borghese
og hans onkel pave
Paolo V
(1605-1621), der udvidede bygningen og tilføjede den monumentale
hovedindgang "Portale delle Armi".
Villa Mondragone
Med bil kører man 1 km
ud af ss216 mod Monte Comprati.
Kardinal Marco Sittico
Altemps opførte mellem 1572 og 1574 denne imponerende bygning tegnet af
Martino Longo som skulle huse pave
Gregorio_XIII
(1572-1585). Kardinal Altemps byggede senere en parallel
bygning til den første og gav den navnet Palazzo della "Retirata". Til
ære for pave Gregorio XIII, hvis våbenskjold indeholdt en drage, blev
hele komplekset kendt som "Mondragone". Det var i denne villa paven den
24. februar 1582 underskrev dokumentet "Inter gravissimas pastoralis
offici nostri curas", som reformerede den julianske kalender. I 1613
overtog kardinal Scipione Borghese villaen.
Fra Frascati er det
nemt at finde vejen til resterne af det antikke
Tuscolo, Fra den store parkerings-plads Piazza Marconi køres
ud af Viale Cattone, der drejes til højre ad Via cardinal Massaia, der
følges ca. 4 km gennem et flot skovområde med storslåede udsigter indtil
man når frem til området med de antikke rester 610 meter over havets
overflade. |
|
|
|