|
Nemi |
|
•
Albano
•
Ariccia
•
Castel Gandolfo
•
Frascati
•
Genzano
•
Grottaferrata
•
Lanuvio
•
Marino
•
Monte Comprati
•
Monte Porzio
•
Nemisøen
•
Palazzolo
•
Rocca di Papa
•
Rocca Priora
•
Tuscolo
•
Velletri
 |
NEMI
Nemi er måske den mest
”evokative” lokalitet i Albanerbjergene. Det er en lille bebyggelse
omkring Ruspolislottet på kanten af vulkanranden med søen liggende 200
meter nede. På et tidligt tidspunkt blev et stykke af skoven ved
Nemi-søen ryddet neden for det klippefremspring, hvor middelalderbyen
Nemi siden voksede frem. På det ryddede område grundlagde man
helligdommen "Diana Nemorensis" (Diana i lunden) og søen blev kaldt
Dianas Spejl.
I det 10. årh. var Nemi
en af Tusculano grevernes borganlæg, senere blev det overdraget til
cistercienserne. Derefter var byen og området behersket af de store
romerske familier som fx Orsini (1378-1408), Borgia,
Piccolomini, Colonna, Cenci (indtil
1572), Frangipani, Luigi Braschi-Onesti (1781-1816) (søn af pave Pio
VI's søster Giulia og gift med Costanza Falconieri), sønnen Pio
Braschi-Onesti havde ejerskabet til 1836, hvor det blev overtaget af
Rospigliosi-Orsini (1836-1904) og til sidst Ruspoli 1904-1992. |
 |
 |
Palazzo Baronale-Ruspoli
Det oprindelige
fæstningsanlæg fra 1000-tallet med det cylindriske tårn blev væsentligt
udvidet af Frangipani i 1600-tallet og af Luigi Braschi-Onesti ved
arkitekten Giuseppe Valadier efter 1781. Gennem den sidste halve snes år
har bygningen været under restaurering og ingen ved, hvornår arbejdet er
færdigt, og hvad den skal bruges til. Inden for skulle der være
udsmykning af
·
Liborio Coccetti (1739-1836): ”L’Antica storia del bosco
arincino”, ”Due vedute del palazzo”, Slagmarken ved Velletri 1744 med
den napolitanske hær under Carlo III og spanierne mod den østrigske hær”
alle tre vægbilleder er udført i 1784. |
 På
Piazza Muncipio finder man Palazzo Comunale, hvis
facade er fra 1600-tallet, på samme noget sammenklemte plads ligger også
byens hovedkirke.
Chiesa di S. Maria Assunta / Immacolata
Kirken blev påbegyndt af Mario Frangipane i 1639 bygget over en ældre
forgænger. Den var færdig i 1650 og blev indviet til S. Maria Assunta,
Immacolata og til den gamle chiesa parrocchiale S. Maria del Pozzo.
Kirken er enkeltskibet med tværskib og 6 sidekapeller. Den blev
restaureret i 1934 og ved den lejlighed opdagede man i 2. kapel på højre
side to fresker fra 1700-tallet med motiverne ”Kongernes tilbedelse” og
”Præsentationen i templet”. Andre seværdigheder
·
Højalter: lærred med Madonna Immacolata
·
Tredje kapel tv.
Antoniazzo Romano (1435-1508): ”Kristus
velsignende mellem Johannes Døberen og Johannes Evangelisten” (triptychon)
·
Altre for enderne af tværskibet: Sakramentet og Apostlene
Filip og Jakob.
·
Seks andre altre: Johannes Døberen, Fødslen, S. Francesco
Saverio, Crocefisso, Rosenkransmadonnaen, Assunta
|
 |

Santuario del SS. Crocefisso og Convento
dei Padri Mercedari
Kirken blev påbegyndt i 1645 af Mario Frangipane og erstattede
et
gammelt kapel, den blev indviet til S. Maria di Versacarro, på grund af
et billede af "Madonna col Bambino" som fortsat hænger i kirken. I dag
kaldes den Ss. Crocefisso på grund af tilbedelse af et 1600-tals
krucifix. Korset fra 1669 er udført af fra Vincenzo da Bassiano, der kun
arbejdede på fredage, han har lavet flere kors, der befinder sig i andre
kirker: S. Francesco presso Civitella (Tivoli); S. Rocco presso Farnese;
S. Agata presso Ferentino (Frosinone). Kirkens front er fra nyere tid og
karakterløs, men klostrerets nøgne længe er magtfuld på sit brede podium
foran slugten.
|
|
Udenfor byen Nemi:
(under Nemi)
Fra Piazza Dante kan
man spadsere til kirken ved at gå ned mod søen og skibsmuseet (ca.20
minutters gang)
Romitorio di San Michele Arcangelo
Kirken er omtalt i et dokument fra 1255, der har været følgende
seværdigheder:
·
th. for indgangen fresker: S. Peter, S. Benedikt, S.
Sebastian m.fl.
·
I apsis tv. for alter, fresker: "Kristus på korset mellen
Maria og Johannes døberen, stifterfigurer ved foden af korset, dateret
1480. På alterbagvæg ærkeenglen.
·
Også fresker i apsis th. for alter. Et middelalderligt
marmor basrelief af S. Michele".
Nemi-søen og dens bred, hvor blandt andet danske
arkæologer har fundet flere store antikke strukturer, er et kapitel for
sig selv, så her må man "klikke" sig hen på en en ny side
Nemisøen. |
|
|
|