Efter Romerrigets fald, skabte de lokale
varianter af menigmands simple latin regionale dialekter.
Toscana
havde den dominerende økonomi, og dermed den politiske og kulturelle
magt gennem middelalderen og renæssancen, derfor blev den toscanske
dialekt antaget som det nationale sprog. Det litterære arbejde
giganter som Dante, Petrarch og Boccaccio – som alle var toscanere
– satte standarden i det 14. århundrede. Dante skrev endog en
afhandling (skønt skrevet på latin) til det nye sprogs pris ved navn
De Vulgari Eloquentia.
Senere, i 1500-tallet samlede og systematiserede Bembo og Accademia
della Crusca (som i øvrigt stadig fungerer) toscansk, så det blev
det officielle litterære og nationale sprog.
På
trods af alt dette, fortsatte de regionale dialekter med at blive
brugt lokalt som daglig tale, hvilket ofte skabte vanskeligheder. For
eksempel under il risorgimento – bevægelsen hen imod national
samling i den anden halvdel af det 19. århundrede – hvor soldaterne
ofte misforstod ordrer, som blev givet af kommandanter fra andre
regioner.
Med så mange talte dialekter (som ofte ikke blev fuldt ud
forstået) og helt forskelligt fra udenlandske indtrængere og besøgende,
er det ikke overraskende, at italienerne altid brugte håndbevægelser
til at gøre deres mening klar.
Kropssproget
I
hvert fald harmonerer det ”at tale med hænderne” – eller i
virkeligheden med hele kroppen! med italienernes kærlighed til det
teatralske, og deres medfødte hang til selskabelig vekselvirkning.
Så
vi ser her på dette kropssprog, som vil hjælpe til at kommunikere
bedre med italienerne.
At
give hånd er den normale form for hilsen. Nære venner af begge køn omfavner hinanden, og
klapper hinanden på ryggen, hvis de ikke har set hinanden i lang tid.
At
klappe en på skulderen signalerer anerkendelse: ”Godt
gjort!”, men svipper sin hånd udad under den andens hage, betyder det:
” Det giver jeg pokker i.”
Klapper
man med begge hænder over hovedet er det et tegn på triumf:”
Jeg er den bedste, vi gjorde det!” En mere diskret måde at
tilkendegive det samme på, er at gnide fingerspidserne om sit
jakkerevers: ”I al beskedenhed, Jeg er go’ ”.
To
fingre holdt op som et V tegn betyder Sejr. Men hvis det er
pegefingeren og lillefingeren, der holdes op betyder det to horn,
som står for hanrej. Peger fingrene direkte på en person betyder
det: Måtte du få ulykke.”
Krydses
pegefingeren over langefingeren, betyder det, som i andre samfund,
”Kryds fingrene og håb det bedste.”
Bevæges
pegefingeren fra side til side:” Pas på, lad være,
ellers…”
Fingre
krydset foran munden:” Det sværger jeg.”
Bider
man i sin finger: Fandens, jeg er gal”. Bider man i sin læbe
betyder derimod:” Pokkers, det er noget lort!.
En
hånd hævet mod panden med håndfladen nedad: ”Jeg er fyldt
helt her op til. Syg og træt af det.”
Drejer
man en pegefinger mod sin kind betyder det” Rigtig godt, lækkert.”
Kysser
man sin fingre: ”Fortræffeligt, fortjener et kys.”
Bevæges
en hånd slapt foran ens krop: ”Ikke igen! Hvor kedeligt;
hvilken pine.”
Hænderne
udstrakte, den nederste slår gentagne gange mod den øverste:
”Gå væk!”
Med
spredte fingre ogudstrakte
hænder, der bevæges op og ned: ”Tag det roligt; Fald ned, slap
af.”
Trækkes
det underste af øjenkanten ned: Hold øjnene åben. Pas på,
han/hun er durkdreven.”
Hænderne
på maven: ”Det fortærer mig. Jeg kan ikke holde ham/hende
ud.”
Sammenholdte
fingre, der bevæges op og ned: ”Hvad ønsker du i
virkeligheden?”
Dreje
et slapt håndled: ”Der er ikke meget vi kan gøre ved det.”
Gribe
om sin løftede arm lige over albuen: ” Rend mig!” (Dette
anses i Italien for at være en særlig uforskammet gestus)
Begge
hænder holdes op med spredte fingre, og trækkes tilbage: ”Det
vil jeg ikke have noget at gøre med.”
Banke
med en finger mod tindingen: ”Du er dum!. Banke med en finger
mod panden: ”Brug din forstand.”
En
hånd på panden, med lillefingeren udad: ”Tror du jeg er
ubegavet.”
Vrænge
næse ad en: ” Marameo! - Æv bæv.”
To
hænder mod panden: ”Mamma mia – Bevar mig vel!”
En
finger der bevæger sig bag det ene øre: ”Han er bøsse.”
Banke
en knyttet næve i bordet: ”Han er virkelig dum.”
Banke
mod tænderne med en finger: ”Aldrig i livet, det gør jeg
ikke.”
Om at
røre ved hinanden
Italienerne
rører mere ved hinanden end Nordeuropæere og Asiater. Det er normalt
at vise hjertelighed og god vilje til at kommunikere. Under en samtale
vil italieneren røre din underarm. Dette er en del af det italienske
krpossprog, og der skal ikke lægges mere betydning i det. Røres der
derimod ved benene, mens man sidder og taler sammen, er det udtryk for
fortrolighed – eller et ønske om det.
Det er almindeligt at se to mænd eller to kvinder gå a
fraccetto arm i arm. Det betyder simpelthen vendskab. Holdes der i
hånd betyder det imidlertid fortrolighed, og det samme betyder det
hvis man holder én om livet.
Det er meget almindeligt at give hånd i Italien. Omfavnelse
til at sige hej eller farvel er også almindeligt, men finder dog i
almindelighed kun sted blandt gamle venner. Man kan også kysse
hinanden let på begge kinder.
Her
vises forskellige af de brugte håndbevægelser: