|
Orte er en charmerende ægte middelalder bjergby med store
paladser. Etruskerne har levet her, og efter dem var det en vigtig by i
Romerriget. F ra byen er fantastisk udsigt ud over et frodigt grønt
landskab, hvor floden Tiberen søvnigt flyder mod Rom og med Abruzzer
bjergkæden
som baggrund..
LINK: rundt i Orte

Aller højest oppe i byen ligger terrassen, med udsigt hen over tagene
og ud i campagnen med de høje Abruzzo bjerge i baggrunden. Herunder ligger vores lejlighed og breder sig i
hele øverste etage.
Spisestuen
med de franske døre åbne og udsigt ned
over den hyggelige piazza
- som i øvrigt kan ses på billedet
på væggen.-
På væggen
hænger en radio/Cd.
Bordet kan trækkes ud, så der fint kan sidde 8-10 stykker,
hvis I får gæster.
Det er "Ligne Roset Extensia" - lampen er aurora -
begge er italiensk design..
Den hvide skydedør fører ind til et stort soveværelse, og
den brune dobbeltdør til stuen.
Stuen er egentlig overflødig, for
spisestuen er så stor og hyggelig, at man bliver hængende der...
I stuen er der et flot antikt
terrazzogulv, og vi har sat en flot hvid lædersofa, som kan
trækkes ud til bred lækker dobbeltseng, så den forvandles
til et helt separat soveværelse med franske døre.
Der
hænger en lille bogreol med diverse bøger, ikke mindst om Rom
og Italien, og vi har lavet en tyk mappe fyldt med info om
Orte og omegnen, så I nemt kan bestemme, hvor dagens
oplevelser skal foregå.
Om det er til Rom med toget - det ta'r 35 minutter - eller
en af de smukke byer, slotte, borge, parker, eller se
Etruskergravene, eller handle vin hos en af vinbønderne...

Fra Danmark har vi bragt et smukt arvestykke: Et
mahogniskab med romerske relieffer på lågerne og fransk
lueforgyldt bronzeur og -stager.
Skabet er i øvrigt fyldt med dynebetræk,
lagener osv. og håndklæder til fri brug.
Vi har en ualmindelig sød dame, der hedder Egle, og som gør
rent når I er rejst, og vasker sengetøjet.
I lægger blot penge til hende, så er I fri for at tænke på
andet end at nå Jeres fly nordpå, når feriens herligheder er
slut...

Spisestuen og køkkenet er adskilt af en herlig bar, hvorover
Verner Pantons Flowerpot, fra 1960'erne giver lys.
I hjørnet blev der plads til en knækket søjle i rosa marmor,
ægte marmor, som vi fandt og fik løftet op. Der var tre mand
og et stillads, der skulle til, men når man nu er i Italien,
skulle vi eje vores egen marmorsøjle...

Køkkenet er rigtig lækkert med kokkekomfur
- gas naturligvis og emhætte. Alt i hvid højglans. Der er
vaskemaskine, opvaskemaskine samt køl og frys.
Det er særdeles veludstyret med alt hvad I kan få brug for.
Også 5 ltr. flasker til når i henter vin hos vinbonden. Det
koster 1,40 euro pr liter, og den er god!
Det er herligt at stå og sidde omkring baren under
tilberedningen af det kulinariske italienske køkken, med dets altid
friske råvarer - langt bedre i kvalitet, end vi ser på vores egen
breddegrad.

Her er et kik ind i det mindste af værelserne. Klædeskabet
er stort og rummeligt med masser af bøjler.
I det andet
værelse er klædeskabet dobbelt så stort med store spejle
på skydedørene, der når til gulvet.
Der er plads nok til at hænge alles tøj op.
Badeværelser er helt nyt med flotte fliser, stor bruseniche med
glasskydedøre, så man ikke plasker vand på hele gulvet...

Ved
trappen op til terrassen passeres disse vinduer, og det er
en god bred trappe, der går derop.
Deroppe er en helt fantastisk 80 m2 stor terrasse, men 360°
panoramaudsigt.
I huset er en
stor kurv, så I nemt kan bringe mad og drikke derop. I det
ene værelse er en stor parasol, så I kan sidde skyggefuldt,
når solen brøler ned over hustagene..

Her er udsigten fra terrassen. Kikker I lige
ned, ser i ned på Piazza'en foran Basilikaens store trappe.
Pladsen er omkranset af smukke palazzo'er og mellem disse
ser i ud i det bakkede landskab med Abruzzer-bjergene i
baggrunden ovre til højre, hvor sneen kun er væk i
højsommeren.
Her er bord og 6 stole, med hynder i huset til
behageligheden
Piazza'en hedder Piazza della Libertà - frihedspladsen.
Der kommer ikke store flokke af udenlandske turister. De
turister I vil få at se, er italienske, for italienerne
nyder at besøge de små bjergbyer, nyde stemningen og maden
væk fra storbyens larm.
Her kan man gå rundt, sætte sig på de
store udhuggede stenblokke, eller de den lille Bar Centrale,
hvis borde, stole og parasoller står lige neden for vores
lejlighed.
Henne om hjørnet midt i billedet ligger en
engelsk pub, og en herlig restaurant. Lidt til venstre bor
bageren, og længere nede en aldeles fremragende restaurant i
paladsets ridestald under gamle hvælvinger.

Her er et luftfoto, hvor du ser vores terrasse for
enden af den røde pil, og lejligheden lige under i hele husets bredde.
Her er nedgangen til de henved 3000 år
gamle underjordiske kilder, udgravet af etruskerne, der har
lavet gange i tufklippen overalt under husene.
Går man rundt
dernede ender man flere steder ved et jerngitter, og ser
pludselig ud af et hul højt oppe i klippen..

Her er fordøren. I får nøglen med
hjemmefra inden afrejse.
Fra huset er der kun 5 minutters gang til
P-huset, så det er nemt.

Den underjordiske kilde.......


|