|
|
|
|
Pompeji
295 km fra Orte |
|
|
 |
|
|
|

|
 |
-
Autostradaen uden for Orte går næsten lige til
Pompeji. Ellers toget til Napoli, og derfra
Circumvesuviana
jernbanen hvor man
står man af ved stationen
Pompeji - Villa dei Misteri.
-
Pompeji,
den Store romerske ruinby, er en af Italiens største seværdigheder.
Byen grundlagdes i 7. årh. f.Kr. og var en blomstrende provinsby i
kejsertiden, men blev så ramt af to katastrofer, et jordskælv i året
63 e.Kr. ødelagde store dele af byen, som knap nok var genopbygget,
da Vesuv i august år 79 havde det frygtelige udbrud, der begravede
Herculaneum, Pompeji og nogle småbyer under slam, aske og lava.
Udbruddets voldsomhed er kommet fuldstændig bag på indbyggerne.
Nogle gemte sig i husene, andre forsøgte i hast at flygte, ned mod
stranden, men mange nåede ikke i sikkerhed.
-
Det
var i første omgang ikke lavastrømmene, der var årsag til
katastrofen, men derimod regnen af sten og aske, der dræbte alle
levende væsener og lagde sig i et tæt lag på 6-7 m. En del af de
flygtede søgte tilbage efter katastrofen og her lykkedes det dem at
grave sig frem til værdisager. Man måtte helt afstå fra at redde
byen, og følgende udbrud dækkede den fuldstændig med lava.
-
Under
vejarbejder i 17. årh. stødte man på rester og blev klar over, at
der her havde ligget en by, men først i 13. årh. tog man fat på
systematiske udgravninger. De fortsættes stadig og efterhånden er
det meste af det romerske Pompeji frilagt.
-
At
byen blev begravet under en askeregn, har bevirket, at der har dannet
sig en skal uden om de mennesker og dyr, der fandt døden i den
katastroferamte by. Det samme gælder genstande af træ og andre
organiske stoffer, som er smuldret hen, men har efterladt en hård
skal, hvori alle detaljer tydeligt er aftegnet, så tydeligt, at
videnskabsmænd har kunnet tage gipsafstøbninger af dem. Derved får
man mange historisk interessante oplysninger vedrørende klædedragt,
redskaber og husgeråd i en romersk provinsby i 1. årh. e. Kr.
-
I
Pompejis udkant er der fundet store rigmandsvillaer med kostbare
kunstværker. Disse er sammen med værdifulde fund fra selve byen
bragt til Museo Nazionale i
Napoli. Man har dog I et vist omfang ladet skulpturer og malerier
blive på stedet.
-
Bygningerne
har ikke tag, fordi de er styrtet sammen under det kolossale tryk.
-
Gaderne
er brolagt med lavablokke, ligesom i byerne omkring de store vulkaner
helt op til vor tid. Der er ingen rendesten, men mellem de smalle
fortove fører hist og her trædesten over til den anden side.
Husmurene ser meget tillukkede ud, fordi romerne ikke anvendte vinduer
med glas. Man kendte ganske vist til glas og kunne fremstille vaser
m.m., men glas var så kostbart, at det var for dyrt til ruder.
-
Husene
var i reglen indrettet således, at man kom gennem en vestibule ( portico)
ind i atrium. en stor hal, hvis tag havde en firkantet lysåbning,
hvorigennem regnvandet kunne få afløb til regnvandsbassinet, impluvium,
midt i gulvet. I atrium står der i reglen et alter i et af hjørnerne;
Tablinum, husherrens arbejdsværelse,
hvor også gæsterne modtoges, lå gerne over for indgangen til
atrium, og herfra var der adgang til et indre gårdanlæg, peristyl,
omgivet af en lille søjlegang og undertiden forbundet med en
lille have. Man kunne også komme ind i peristylet gennem
en korridor fra atrium. Tricilinium
var husets spisestue og opholdsrum. Det var ofte smukt dekoreret,
hvad man får et udmærket indtryk af i Pompeji. Undertiden havde
huset en førstesal med balkon, hvorimod det ikke i Pompeli var
almindeligt at bygge højere huse i modsætning til Ostia
og Herculaneum.
-
-
Rundtur
i Pompeji
tager ca. 2-3 timer, hvis man skal have det hele med. Der er
almindeligvis adgang 9-16. Afsæt nogle timer til at se området. Der kan være
trykkende varmt, et besøg bør derfor ske så tidligt som muligt.
-
Forhør
om de aktuelle åbningstider før De tager til Pompeji.
-
Tag
Dem i agt for de fast posterede opsynsmænd. De vil gerne kapre en
kunde, men da de skal holde sig på eget område, er det for tilfældigt,
hvad man får at se. Og der ventes gode drikkepenge i alle tilfælde.
Her nævnes nogle af de steder, som i hvert fald bør ses under
rundgangen, men man kan på stedet købe et udførligt katalog. Jordskælvet
1980 ødelagde en del og nogle af de steder, der omtales kan være
lukket. Ved hovedindgangen står byporten
-
Porta
Marina med åbninger
for kørende og gående trafik, for enden af gaden via
Marina (Havnegade). Restaurant nær Forum. Gå nu forbi museet, Antiquarium,
hvor man kan se genstande og afstøbninger af bl.a. dyr og mennesker,
som omkom i 79 e.Kr. Udsigt fra terrassen. Fortsæt ad Via Marina forbi (th.) Basilikaen
og (tv.) Apollotemplet til Forum, Pompejis Centrum. Det har på tre
sider været omgivet af en søjlegang. Her mødtes befolkningen for at
deltage i religiøse ceremonier og politiske møder. Basilikaen var
byens domhus. Apollotemplets Statuer af Apollo og Diana er overflyttet
til Museo Nazionle, Napoli. Over for templet ligger bygningen
-
»
Eumacchia «, der menes at have været markedshal for tøjvarer. Ved
siden af ses rester af Vespasians
tempel, hvis alter eller offerbord er bevaret. For enden af Forum
lå tv.
- Tempio dl Giove
(Jupitertemplet), hvoraf den 3 m høje sokkel og grundflade stadig
ses. Templet flankeres af Caligulas og Neros triumfbuer. Overfor
ligger Macellum, datidens
»supermarked«, dvs. haller, hvor man kunne købe madvarer etc. Man
forlader Forum og drejer th. ad via
della Fonuna. Tv. ligger
- Casa del Fauno,
Pompejis største privathus, som er en hel karré med gader på alle
fire sider. Foruden et stort atrium er der to peristyler. Den
originale bronzestatue af Faunen samt fine mosaikker er nu på museet
i Napoli. Gå langs huset, ad vico
Labirinto. På hjørnet af Vico
Mercurio ligger det berømte
- Casa dei Vettii,
en af Pompejis mest seværdige bygninger, fordi den er så velbevaret,
at man her får et virkeligt indtryk af hvordan man indrettede sin
bolig i Pompejis storhedstid. Både peristylet og triclinet er smykket
med fresker, hvis motiver er taget fra mytologien. Man kan også se køkkenet
med husgeråd.
-
Ved
siden af Vetti-huset ligger
- Casa degil Amorini Dorati
( »De gyldne amoriners hus« ), som har fået navn efter en fin frise
med amoriner. Den blev desværre ødelagt under 2. Verdenskrig, men
bygningen med et haveagtigt peristyl er bevaret. Drej th. ad Via
Stabiana, kryds Via di Nola og
gå ned ad første gade på højre hånd til
- Pistrinum,
bageri med ovn og møllesten.
-
Følg
gadens drejning tv. og kort efter th. ad
Vico
Lupanane
til huset
- Lupanare,
bordellet med pornografisk udsmykning. Her har kvinder officielt ikke
adgang. (Lukket i perioder).
-
Pompeji
havde flere offentlige badeanlæg. Bedst bevaret er
- Terme Stabiane,
som man kommer til, når man fortsætter fra Lupanare til Via
dell'Abbondanza. Man kommer først ind i palestra,
gymnastiksalen, omgivet af Søjler. Tv. er der et svømmebassin
med tilhørende omklædningsrum. I hjørnet helt fremme th. er
afdelingen for kvinder med omklædningsrum, tepidarium
(tempererede bade) og caldarium
(varme bade). Kedelrummet, hvor vandet blev opvarmet, adskiller
kvinde- og mandsafdelingen. Foruden at have de samme indretninger som
kvindebadene, har mandsafdelingen også et frigidarum
(kolde bade).
-
Man
går nu over Via dell'Abbondanza og videre ad Via dei Teatri forbi den lille, indtagende plads
- Foro Triangolare
med rester af et græsk tempel. Længere fremme th. ligger
- Caserma dei Gladiatori,
gladiatorenes kaserne. Overfor ligger
-
Teatro
Grande,
formet som en halvcirkel. Her kunne være 5000 tilskuere. Ved siden af
ligger det mindre teater
- Odeon
(Teatro Piccolo), der blev
brugt til mindre forestillinger og til koncerter. Det har været overdækket
og kunne rumme Ca. 800 tilskuere. Man har nu nået den anden ende af Via
Stabiana. Drej tv. til en tværgade. Nogle få skridt herfra ses
tv.
- Tempio d'Iside,
(Isistemplet). Herfra kan man gå tilbage, krydse Via
Stabiana og fortsætte til
- Casa di Menandro.
Smukt peristyl og nogle gode malerier. Fortsæt langs udkanten af det
senest udgravede område, Nuovi
Scavi. På højre side passeres det store idrætsanlæg,
- Grande Palestra
med svømmebassin, og man er så fremme ved det ældste romerske
- Anfiteatro,
man kender, opført omkring år 80 f.Kr. Det kunne rumme ca. 15.000.
Fra dets højeste sted er der vid udsigt. Udgang neden for teatret.
Vil man hellere ud ad hovedindgangen, kan man gå lidt tilbage, forbi
Villa di Giulia Felice (på den anden side af Grande Palestra) og drej
op ad via dell'Abbondanza på
højre hånd. På hjørnet ligger rigmandsvillaen Casa di Octavius Quartio med fresker og haveanlæg. Så tv. ad
Abbondanza-gaden til baren Thermopilum.
Overfor ligger
- Casa del Criptoportico.
En trappe fører ned i kælderen med en malet frise, der bl.a. viser
episoder fra » Illiaden «. Ved siden af ligger
- Fullónica Stephani,
farveri og vaskeri med rekonstruerede tøjpresser. Ad Via deIlA'bbondanza kommer man så til hovedindgangen. Husk at besøge
Antiquadum. hvis De ikke
gjorde det før rundgangen.
-
Uden
for selve ruinbyen ligger et par seværdige steder. Kør ad den kønne
Viale dei villa Misteri til
- Villa dei Misteri,
med usædvanlig velbevarede fresker. Mest imponerende er det 17 m
lange vægmaleri i triclinium, hvis
motiv har tilknytning til Dionysoskulten, som blev dyrket hemmeligt
med orgiatiske nattefester i syditalien trods forbud fra det romerske
senat.
|
|

|
|
|
|
|
|
Vis stort kort |
|

En gade i Pompei, som tegneren
forestiller sig. Folkelivet, det dampende udendørskøkken, ret meget
smukkere end pølsevognen på danske byers pladser, og nok både bedre
og sundere mad.

- og i dag... Alt træværk blev
svedet væk, og byen dækket med sten og mudder, som regnede ned over
byen, som blev forseglet og forsvandt..1,5 km2 by

men der har været virkelig smukt
med statuer overalt og en udsmykning som viser, hvilket kulturstade
de velhavende romere var nået.
|
 |
 |
 |
|
|