Shopping i Rom
En del af oplevelsen ved Rom er at købe noget med hjem, eller i det mindste snuse rundt, og føle sig fristet.  Rom byder på mange indkøbsmuligheder med noget for enhver lyst og pengepung. Selv om man ikke er ude på at formøble hele formuen, er alene dèt at gå rundt og se på butikker og markeder en stor fornøjelse.
Der er masser af gode butikker når I forlader Termini og drejer ned af Via Nationale ved det store springvand. Når I når ned på til det store, hvide Victor Emmanuele Monumentet fra 1911 på Piazza Venezia drejer I til højre ind på Corsoen, hvor butikkerne er lidt flottere og lidt dyrere. Indtil I når sidegaderne op til Den Spanske Trappe. Se er de helt ubetalelige, men det koster ikke noget at kikke...

VORES FAVORITBUIKKER I ROM, HVOR VI JÆVNLIGT HANDLER:

SKO:
Vi køber ALTID sko i Trastevere hos
JACCHE, Vicolo del Cinque 24 som også har en butik ikke så langt fra Piazza dei Fiori: Via di Sant’Elena 3. De har masser af kollektionsprøver i alle størrelser til både herrer og damer, og til priser der er LANGT under, hvad de kvaliteter ellers koster andre steder.

Herretøj:
Studio Moda, Corso Vittorio Emanuele 29-31-33 - lige ved Piazza Argentina.
Jeg holder af en lækker "President Obama overfrakke, og her fås den til godt 2000 kr. Sådan en finder man ikke i Danmark, og gør du koster den over det dobbelte. Men du skal tinge lidt om prisen...

Dametøj
List, Via Nationale 232 Rigtig smart og lækkert tøj. Men der er masser af lækre butikker ned ad hele Via Nationale og når man på Piazza Venezia drejer ind på Corsoen.


Modeskabere og guldsmede
Vil man købe ind eller bare ose i butikkerne sammen med verdens kendteste, så sker det omkring Piazza di Spagna og i de gader, der fører til pladsen. Man bør se gader som Via Condotti med bl.a. den fornemme guldsmed Bulgari, samt den nye stjerne Prada og verdens kendteste: Armani.
I Via Frattina er priserne mere overskuelige fx i butikken Max Mara . I det nye shoppingcenter på Corsoen ses Zara med helt utroligt lave priser på smart tøj. Jeg købte 2004 et virkelig flot jakkesæt til 179 € !
I Via Borgognona finder man Fendi og Laura Biagiottis fornemme forretninger, og i Via Bocca di Leone har modehuset Valentino sin kendte herreforretning (udover det store Valentinohus på Piazza Mignanelli).
Men godt herretøj til gode priser findes i Studio Moda, Corso Vittorio Emanuele 29-33 nær Piazza Argentina - den med de mange katte. En præsident Bush frakke i Wool/cashmere fra Pierre Cardin til 2500 kr. købes her.
Via Nationale fra øverst til nederst er en fortrinelig indkøbsgade, der er for de mindre snobbede, som godt vil have råd til en god frokost efter indkøbene. Der er et væld af butikker med tøj og sko.

Antikviteter
Interesserer man sig for antikvitetsforretninger er Via dei Coronari et godt sted at besøge. Butikkerne er især kendt for sine udvalg af sølv og tøj, mens butikkerne i Via del Babbuino byder på antikke malerier, møbler og modeforretninger. Via Giulia er mere interessant for sin stemning end for de opreklamerede antikviteter.
På Piazza Fontanella Borghese, midt i byen og lige ved siden af Palazzo Borghese ligger et lille, men pålideligt udendørs antikivitetsmarked. Fra boderne sælges og købes gamle bøger, mønter, stik og tryk m.m.
Piazza di Campo dei Fiori

Loppetorve
Roms daglige og livlige loppetorv ligger på Via Sannio langs bymuren ved San Giovanni. Det er her de fleste af Roms unge køber deres tøj - fra yderst til inderst. Desuden kan man købe sko, sportstøj, brugt tøj, plader, musikkassetter m.m.
Det kendteste loppemarked er imidlertid Porta Portese, som kun har åbent søndag formiddag. Her kan man købe alt lige fra ægte orientalske tæpper til bilradioer, klaverer, søde hundehvalpe, brugt tøj, frimærke- og møntsamlinger. Natten til søndag er der tit antikmarked med møbler i alle stilarter, kobbertøj samt porcelæn, som hvis det ikke sælges om natten, falbydes søndag formiddag.

Piazza di Campo dei Fiori
er jo altid et besøg værd. Her er fyldt med blomster, grøntsager, alverdens nødder, lige til at spise, og krydderier af enhver tænkelig og utænkelig art. Og efter handlerne kan man sætte sig på pladsen med et glas kølig Campari.
Går du fra pladsen i gaden i østlig retning kommer du ad en butiksgade med masser af billigt tøj...
 

HOME

SITEMAP

Vil du vide mere.....  så ring  40 78 39 00  -eller email@lazio.dk

VALUTAOMREGNER    VEJFINDER    VEJRET    FLYBAGAGEREGLER    LEJ BIL    KALENDER    FORSIKRING


TOP