|
Markedsliv på Campo dei Fiori
Campo dei
Fiori er en af Roms mest karakterfulde pladser. Med larm og leben er
det folkelige grønttorv et socialt knudepunkt Til daglig er det
husmødre, nonner, håndværkere og kontorfolk, der køber ind her.
Romerne værdsætter nemlig at kunne se og føle på råvarerne. Udbuddet
er bredt. Frugt og grøntsager i store pyramider

Olivenolie, oste, pølser, Indmad, kød og salatblandinger, som to ældre
damer gør i stand, mens køberen venter. En let forårsbyge har netop
klaret luften omkring de 20 stader og givet
farveskalaen på den gamle henrettelsesplads ekstra
intensitet. Ovenover troner kætterstatuen af dominikanermunken og
filosoffen Giordano Bruno som en påmindelse om fortidens brutale
pavernagt, der brændte anderledes tænkende på bålet. I dag er Italien
imod dødsstraf. Men Bruno‑statuen er stadig symbol på ytringsfriheden
og træfpunkt for møder, når den katolske kirke taler folkeopinionen
imod. Nordsiden af Campo dei Fiori lever op til pladsens poetiske
navn, blomsterengen. Velduft fra blomster i alle regnbuens farver
indhyller arealet ved den gamle fontæne. l de charmerende huse ligger
bageriet ”Il Forno”, der er berømt for Roms bedste pizzaer, og
velbesøgte restauranter som ”La Carbonara" og Tavema del Campo".
Drejer man til venstre ned mod det aristokratiske
Piazza Farnese, er klostret for Den Hellige Birgitta en anderledes
overnatningsmulighed. På Via Guilia nedenfor har kæledyrene deres egen
kirke. Hvert år deltager mængder af hunde, katte, marsvin og
artsfæller i en messe og. velsignes bagefter. Det upolerede folkeliv
lever videre i håndværkerkvarterets smalle stræder nord for Campo dei
Fiori. Gaderne har navne efter fortidens bogbindere, bødkere, taske-
hatte‑ og uniformsmagere. Mange af disse erhverv

eksisterer stadig bag rustrøde afskallede mure og frønnede døre.
Enkelte har fået prædikatet botteghe storiche småbutikker, håndvaerk
og værksteder fra før 1950, hvor latinske familietraditioner og
originalinteriør passes med stolthed. Specielt Via dei Capellari og
Via Pellegrino vrimler med møbelsnedkere, konservatorer og
marskandisere, som ofte tager gaden i brug som værksted. l dag har
bystyret, Comune di Rorna, planer om at beskytte de gamle erhverv som
en del af byens kulturhistoriske arv. Enkelte butikker modtager derfor
huslejetilskud fra byrådet, så de stigende markedspriser i Campo dei
Fiori‑området ikke tvinger dem til at lukke.
TIPS og ADRESSER CAMPO DEI FIORI
- LA CARBONARA, CAMPO DEI FIORI
23. Restauranten er en institution i
området. Specielt ”kulsvirens” carbonara ‑ pasta med hårdkogt æg,
skinke og peber er populær. Luftigt spiserum på 1. sal med fornem
udsigt til torvet. Lukket tirsdag.
- HOSTERIA ROMANESCA, CAMPO DEI
FIORI. Den lille restaurant er så kendt
før sin amatriciana ‑ pasta med sovs af tomat, bacon, chili og
hvidvin ‑ at Al Pacino har gæstet stedet. Herudover serveres en
række romerske specialiteter, blandt andet spædlam. Lukket mandag.
- TAVERNE DEL CAMPO, CAMPO DEI FIORI 16. Ung og
uhøjtidelig atmosfære med bl.a. lækre crostini på menuen.
- VIA DEI CAPELLARI. Sjove marskandisere,
historiske butikker og små (kunst)håndværkere.
- ALAIN, VIA DEL PELLEGRINO 171. Elegant
marskandiser med retro fra 30‑70'erne i lamper og møbler, drevet af
city‑guiden Alain Martino.
|
|
Den jødiske bydel
Rom
er hjemsted for to tredjedele af Italiens jøder og huser det
fællesjødiske talerør i det italienske samfund, Unione delle Communita
Ebraiche Italiane. l dag lever 15.000 jøder spredt ud over den evige
stad. Kun hver femte bor endnu i Roms gamle ghetto i det lille San
Angelo‑distrikt ved Monte Cenci. Ghettoen har bevaret sit udseende fra
det gamle Rom. Labyrinten af rodede gyder er fyldt med usunde,
misligholdte boliger, opbygget af ruinrester eller vokset sammen med
antikke bygningsværker. Sære grønne gevækster står ud af murværket.
Facaderne er
plettede. Enkelte er udsmykket med gamle rornerbuster og antikke
dyrerelieffer som Casa di Lorenzo Manilio. Men ghettoens forfald er
også dens charme.
Bydelen er stadig samlingspunkt for Roms jøder, og jødisk kultur er
langtfra uddød her. Tværtimod udgør kvarteret med dets enorme
synagoge, rabbinat, museum, aviser, kulturorganisationer og
forretninger selve livsnerven i det romerskmosaiske trossamfund. l
sidegaderne omkring Via del Portico di Ottavia finder man jødiske
rejsebureauer, en hebraisk boghandel, religiøse lysestager og skrin,
bageri, kosherslagter og restauranter.
Åbningstiderne
følger den jødiske kalender. Der handles og snakkes i
det lune vejr. Særlig op til sabbatten fredag eftermiddag er her
næsten landsbystemning Det romersk‑jødiske samfund er Europas ældste.
l 2.150 år har jøderne været en del af den romerske dagligdag. Men
trosfriheden har ikke altid været en selvfølge i den romerskkatolske
kirkes skygge. Fra 1555‑1853 var ghettoens befolkning kun på ”tålt
ophold". 
Jøderne, som ellers havde nydt et liv
i relativ ligestilling med romerne, blev frataget deres ejendom og
civile rettigheder og spærret inde i ghettoen. Det katolske jødehad
udartede til ydmygelser og særskatter. Ikke blot måtte jøderne bære
gule kalotter og sjal. Bankierer og læger kunne nu kun arbejde som
klunsere. Jøder blev også brugt til folkelig morskab. Blandt andet
forfølgelsesløb på Corsoen, hvor flokke af bøller satte efter
skrækslagne jøder. Hvert år måtte det jødiske samfund genforhandle
deres ophold mod kontant betaling. Så sent som i 1943 måtte jøderne
betale 50 kilo guld for deres liv ‑ en aftale nazisterne efterfølgende
svigtede, mens den katolske kirke vendte det blinde øje til. Mange
nåede at redde sig i sikkerhed i klostre og kirker, men 2.000
mennesker blev deporteret. Heraf vendte kun 14 mænd og 1 kvinde
tilbage i live. Det er mindre end 20 år siden, at den katolske kirke
gik i gang med at forbedre sit forhold til det rornersk-jødiske
samfund. Før dette havde ingen pave sat sine ben hos, ”vore ældre
brødre" i synagogen. Nu til dags er synagogen stærkt bevogtet af
skudklare vagter. Terrorbomben i 1982 er ikke glemt, og den israelske
tilknytning gør synagogen til et oplagt mål. Neofascisterne fortsætter
de antisemitiske toner i dag. Men synagogen er og bliver det religiøse
samlingssted. Modsat mange romerske kirker opererer synagogen nemlig
ikke i cyberspace. Religiøse skrifter kræver, at der skal være mindst
10 mænd samlet for at praktisere troen.
Kun på den gastronomiske front synes jødisk og romersk kultur helt
fusioneret. Ghettoens restauranter serverer kosher moda italia.
Carciofi alla giudia (friterede artiskokker), filetti di
baccalà (salte klipfisk), fiori di zucca (stegte
squashblomster) og coda alla vaccinari (braiseret oksehale) er
alle populære romerske specialiteter udsprunget af ghettoens nød. Ved
siden af restauranterne, i ruinresterne af Ottavias søjlegang, soler
et par eksemplarer af Roms ”biokulturelle arv" sig på det gamle
fisketorv. De vilde katte har de sidste to år haft ”legal" status og
er blevet tildelt specielle kattekolonier, blandt andet her i
ghettoen.
TIPS & ADRESSER
I DEN JØDISKE GHETTO
-
LA TAVERNA DEL
GHETTO, VIA DEL PORTIC0 D’OTTAVIA 8. Take‑away til sabbat.
Rabbinatet kontrollerer, at kosherforskrifterne overholdes.
www.latavernadelghetto.com
-
DA GIGGETTO,
VIA DEL PORTICO D'OTTAVIA 21A / 22. Specielt antipaste som friterede
artiskokker og squashblomster med ansjoser og mozzarella er
trækplastre. Lukket mandag
-
BOCCION.E, VIA
DEL PORTICO D'OTTAVIA 1. Ghettoens gamle jødiske bageri med usyret
brød, kokossmåkager og sødt efter jødiske traditioner.
-
AL POMPIERE,
VIA SANTA MARIA DEI CALDERARI 38. Klassisk jødisk‑rornersk køkken på
1. sals‑restaurant med smukke freskomalerier på væggene. Lukket
søndag.
|
|
Røde Rom et hot eldorado for
natteravne
Kulørte San Lorenzo
Røde Rom. Sådan hedder bydelen øst for
Termini-stationen i folkemunde. Her lå kommunisternes partikontor
indtil for få år siden. Vejen til Roms latinerkvarter fører uden for
den aureianske byrnur, som gennemskærer Rom. Her ændrer bybilledet
sig. Her er ingen smukt oplyste palæer, monumenter eller fontæner. De
mange karréer fra 1930'erne er kun sparsomt udsmykkede med Rorna‑fodboldflag
og potteplanter. Men San Lorenz vibrerer. l dag er det gamle
arbejderkvarter under hastig transformation. Græsrødder, studerende
ved La Sapienza-universitetet, kunstnere og

teaterfolk er flyttet ind. Den blandede indbyggerskare af ungdom og
gamle fabriks- og jembanearbejdere trives sammen. Pulsen er høj.
Roma‑sejre fejres i gaderne, og nationale og politiske mærkedage
markeres med bannere og optog. Enkelte gange bliver stemningen i det
gamle arbejderkvarter så overophedet, at brosten og brændende
containerne kommer i brug. Nu har en mængde spændende kunstatelierer,
gallerier og kreative laboratorier givet San Lorenzo et nyt image som
hotspot. Fotografen Angelo Calligari har genopdaget nabolaget med sit
kamera. Fælles for mange af kunstnerne er deres brug af
forhåndenværende, billige materialer. Hos galleriet R.E.M.O. Design i
Via dei Marsi hænger

ligefrem en kasse på muren, hvor folk kan aflevere brugt emballage.
Materiale er der nok af i nabolaget. Roms indbyggere producerer
nemlig over 4.000 ton affald om dagen! Kun 5,5 procent bliver
genanvendt. Kvarteret er tætpakket og boligmanglen udtalt. Mindst
1.800 kr. koster et værelse om måneden. Nogle vælger at overnatte i
det grønne oppe på bymuren. Ifølge den katolske hjælpeorganisation
Caritas ser man flere og flere unge kvinder og mænd blandt Roms mellem
1.500 - 5.000 hjemløse. Når tallene er diffuse, er det pga. de mange
hundredetusinde illegale flygtninge, som lever i Rom. Selv om Italien
har Europas tredjestørste økonomiske vækst, har Rom også sine sociale
problemer ‑ og hermed San Lorenzo sine herberger og suppekøkkener. Det
romerske bystyre har dog planer om at renovere Universitetsbydelen for
at bygge bro over gammel arbejderkultur og nye kulturelle strømninger
i San Lorenzo. Nedrivning af kvarterets store, gamle godsbanegård er
et af byfornyelsesprojektets bud på albuerum og luft til nye grønne
boligområder. nersammenslutningen Arte Mista a San Lorenzo er kommet
med forslag til lukning af flere gader for på denne måde at skabe
fredelige strøg, hvor gøgl og kunsthåndværkermarked kan trække romerne
til. De fleste romere kommer nemlig mest i San Lorenzo ved mørkets
frembrud. Her er bydelen et hot eldorado for natteravne. Stemningen
syder på de 75 smarte musiksteder og natklubber, som de unge romere
frekventerer efter at have indtaget aftenens måltid på prisvenlige
spisesteder og vinbarer ‑ lige fra stenhuggerierne i øst til jernbanen
på San Lorenzos vestside. Rom er for alle sanser!
TIPS & ADRESSER RØDE ROM
- SAN LORENZO LIGGER VED TIBURTINA, på bagsiden af
Termini‑stationen ca. 1,5 km fra Colosseum.
- ZOE SPAZIO ARTE, VIA DEI FAUSCI 8. Hver mandag
aften viser studerende ved kunsmkademiet deres kunnen frem.
- R.E.M.O. DESIGN, VIA DEI MARSI 41. Galleri med
kunstværker udført i genbrugsmaterialer.
- CLAUDIO SANOS butik i LARGO DEGLI OSCI 67A er et
paradis for taskeelskere. l de sidste fem år har psykologistuderende
Claudia designet skulpturelle, opsigtsvækkende tasker.
- RISTORANTE IL DITO E LLINA, VIA DEI SABELLI 47.
Meget populær restaurant med siciliansk køkken. Menuen følger
sæsonen. Specialiteter er caponata (siciliansk ratatouille) og tynde
løgskiver med parmesansauce. Lukket søndag.
- TRAM TRAM, VIA DEI RETI, har navn efter jernbanen
bagved. Trattoriaets publikum er ungt og maden syditaliensk. Lukket
søndag og mandag.
- PIZZERIA BLU, VIA SABELLI 193. Populært
spisested, hvor stearinlys oplyser de gamle rødstensbuer. 40
forskellige pizzaer, pastaer og salater.
- RISTORANTE ARANCIA BLU, VIA DEI LATINI 65, hyIder
back to nature‑princippet. Navnet den blå appelsin symboliserer
jordkloden omgivet af vand. Kreativt vegetarisk køkken: ærtehummus
med persille, hvidløg og sesamolie, eller ravioli med
kartoffel‑myntefyld, smagt til med hvidløg og pecoriniost.
- LOCANDA ATLANTIDE, VIA DEI LUCANI 22. Koncert,
bar, teater. Udefra ligner den populære klub en bunker, og
atmosfæren er da også fortættet.
- BAR MARINI, VIA DEI VOLSCI 57. Studerende,
rockstjerner og turister flokkes i, hvad nogen sammenligner med en
ren Fellinikulisse.
|